Om Grøn The, Camellia Sinensis

Latin: Camellia Sinensis
Engelsk: Green Tea
Dansk: Grøn The
Oprindelse: Kina
Aktivstoffer: Katekiner, Koffein, L-Theanin
Anvendelse: Kognitive evner, kolesterol, oxyderet stress i cellerne, inflammation, kræft.

Camellia Sinensis – verdens mest populære drik opdaget af en kejser

Ifølge National Geographic er the verdens mest populære drik, kun overgået af vand. Nogen foretrækker sort the, mens andre hælder til hvid the, men går man efter flest gavnlige aktivstoffer for sundhedens skyld, bør man kigge efter Grøn The.

Egentlig kommer alle thetyperne fra den samme plante: Camellia Sinensis. Forskellen ligger i høsttidspunktet og efterbehandlingen – hvor gamle skuddene eller bladene er ved høst, samt hvorvidt de fermenteres eller ikke fermenteres. Her er sort the fermenteret, mens Grøn The og hvid the ikke er fermenteret.

Theen har været nydt i mere end 5000 år. Legenden fortæller, at det var den kinesiske kejser Shen Nung, der ved et tilfælde opdagede theen Camellia Sinensis. På en rejse i Kina havde han søgt ly under et træ, da et theblad falder ned i hans kogende vand. Smagen fornøjede kejseren, der tog opdagelsen med hjem, og siden da er drikken blevet forfinet og udbredt i adskillige varianter.

Grøn The styrker kognition og det kadiovaskulære system

I dette randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede og balancerede cross over studie undersøger man sammenhængen mellem aktivstofferne L-Theanin og Koffein samt deres virkning på kognitive evner.

Studierne viser, at hvis man isolerer aktivstofferne og alene gør brug af aminosyren L-Theanin, øges risikoen for hovedpine og de kognitive egenskaber falder. Isolerer man koffeinet, observerede man en hurtigere reaktionstid og en forbedring i processueringen af visuel information. Men når man kombinerer de to aktivstoffer Koffein og L-Theanin øges effektiviteten betydeligt. Udover at hovedpinen udebliver, viser studierne en hurtigere simpel reaktionstid, hurtigere reaktionstid på numerisk hukommelse samt forbedret sætningsverifikation.

Derudover viser dette randomiserede, dobbeltblindede og placebo-kontrollerede studie, at Grøn The har en betydelig gavnlig effekt på det kadiovaskulære system.

Ved at undersøge 111 forsøgspersoner mellem 21-70 år gamle, kunne man på blot 3 uger konkludere, at de ved at indtage en standardiseret kapsel af Camellia Sinensis to gange dagligt, betydeligt fik sænket deres blodtryk, kolesterol og inflamationstal i kroppen.

101 videnskabelige undersøgelser der belyser Grøn Thes virkning på kræft

Desuden belyser denne meta-analyse baseret på 101 forskellige studier på Grøn The, Camellia Sinensis, hvordan Grøn The har en særdeles gavnlig effekt på cancerceller, idet Grøn The kan fremkalde apoptotisk celledød i kræftceller.

I artiklen om PCB, som også er offentliggjort her på siden, nævnes der desuden hvordan Grøn The har en gavnlig effekt på oxyderet stress i cellerne forårsaget af miljøgiften PCB-126. Artiklen belyser hvordan miljøgifte som PCB øger produktionen af fedtceller, til trods for man forbrænder flere kalorier end man indtager, samt hvordan Grønt The kan afhjælpe det. Læs mere her.